fbpx

Vores initiativer – Co-bu

Co-Business Graduate Program

Seneste nyt

Over 100 ansøgere vil kickstarte karrieren i Esbjerg

Over 100 ansøgere vil kickstarte karrieren i Esbjerg

EE_co-bu_Logo_positiv_Final_rgb

Når man har noget unikt at tilbyde, er det ikke umuligt at tiltrække dygtige ansøgere fra hele Danmark til Esbjerg. Det viser vores første Graduate program, hvor der var over 100 ansøgere til de 6 stillinger. 72 af ansøgerne er fra andre byer, heraf størsteparten fra de store universitetsbyer.
Anne Sofie Skou Jessen, HR-Partner fra Education Esbjerg glæder sig sammen med Viking Life-Saving Equipment, Blue Water, Semco Martime, Sikkerhedsstyrelsen, Telesikring og Deloitte, til at kunne præsentere jer for det første hold af Co-Bu graduates og ikke mindst til, at holdet skal starte op på deres 2-årige Graduate forløb til september 2021.

Med Co-Bu lykkes vi med at tiltrække ambitiøse nyuddannede kandidater fra hele landet. Vores koncept om at stå sammen Co-Bu virksomhederne imellem og at udvikle potentialet i hinandens medarbejdere skaber nye synergier. Det er et stærkt koncept, og det går rent ind hos de nyuddannede. Vi får nogle til at kigge mod vest, der ellers ikke havde planer om det. Jeg er beæret over hver og en ansøgning, vi har fået, og det har bestemt ikke været en nem proces at udvælge de 6 kandidater, der skal være de første af mange kommende Graduates i Esbjerg.

Anne Sofie Skou Jessen, HR-Partner Education Esbjerg

seneste nyt - vores initiativer

Co-Business Graduate Program (COBU)

I ET HIDTIL USET STÆRKT SAMARBEJDE MELLEM OMRÅDETS VIRKSOMHEDER OG OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER, UDVIKLER OG FACILITERER VI ET HELT NYT GRADUATE PROGRAM.

Co-Bu er et 2-årigt graduate program, der er designet til at tiltrække landets mest ambitiøse dimittender til virksomheder i Esbjerg og omegn ved at tilbyde en enestående udviklingsrejse på tværs af flere virksomheder. Graduate programmet er derfor en kickstart af karrieren og indeholder en både personlig og faglig udvikling ved flere spændende tværfaglige kurser, et mentorforløb, en buddyordning samt et veltilrettelagt pre- og onboarding program.

Som Co-Bu graduate roterer man mellem tre arbejdspladser i løbet af de to år. Derved opnås en fantastisk mulighed for at få en hurtig og bred erhvervserfaring, indsigt i forskellige brancher, kulturer, forretningsmodeller og et usammenligneligt netværk i nogle af Esbjergs mest spændende virksomheder. Målet er at stå med de skarpeste bud til virksomhedernes fremtid efter de to år.

Co-Bu udvikles og drives af os i Education Esbjerg i tæt samarbejde med de deltagende virksomheder.

Det første hold af Co-Bu graduates starter i september 2021. Her samarbejder vi med Viking Life-Saving Equiptment, Blue Water Shipping, Telesikring A/S, Semco Maritime, Sikkerhedsstyrelsen og Deloitte. Målet er at udvide antallet af både deltagende virksomheder og graduates fra forløb til forløb.