Tilmelding – Esbjergs fremtid – Du er udvalgt

du er udvalgt!

Vi, i Education Esbjerg, vil gerne invitere dig til at deltage i en vigtig workshop om Esbjergs fremtid.

Du bliver inviteret, fordi vi vurderer, at du har relevante input. Vi har allerede involveret en lang række virksomheder, organisationer, kulturaktører, politikere og esbjergensere i det spændende arbejde med at sætte retningen for fremtidens Esbjerg. Måske har du allerede bidraget med kreative indspark og holdninger – og ellers har du muligheden nu.

I januar afholdes der fire workshops - her er vi værter ved én af dem. Og det er den DU er inviteret til.

Afspil video

Dato: d. 25. januar 2022

Kl. 15.30-19.00

Sted: Tobakken, Esbjerg

Tilmeldingsfrist: 14. januar 2022.

Indsæt denne kode ved tilmelding: WS-EE

(Linket fører ind til Business Esbjergs hjemmeside, da de varetager alle tilmeldinger til alle fire workshops).

Særlig fokus på unge og studerende i Esbjerg

Efter et omfattende analysearbejde og flere workshops, er vi nået frem til to mulige retninger, som du kan være med til at afprøve, udvikle og vurdere. Vi gennemfører den samme workshop for fire forskellige grupper, der bidrager med hver deres viden, erfaringer og perspektiv. Du er inviteret til den workshop, som vi I Education Esbjerg er værter for, hvor vi håber, du sammen med andre ildsjæle vil bidrage med dit perspektiv på Esbjergs muligheder for unge og studerende.

Vi vælger en ambitiøs retning sammen

Efter workshoppen vælger vi den retning, der kommer til at definere den fælles masterplan for Esbjergs fremtid. Din deltagelse er altså afgørende for byens fremtid.

På Esbjerg Kommunes hjemmeside kan du læse om brandingprocessen og arbejdet med at skabe en ny retning for Esbjerg

Stærkt samarbejde med bred involvering

Education Esbjerg, Esbjerg Kommune, Esbjerg Havn og Business Esbjerg samarbejder med byrådets opbakning om at skabe fremtidens Esbjerg. Derfor inviterer hver part en række vidt forskellige mennesker og aktører for at sikre bred involvering på tværs af Esbjerg.

Med Venlig Hilsen

Camilla Hansen

Kommunikation- og Marketingsleder, Education Esbjerg

Erling Petersson

Leder, Education Esbjerg

det kan betyde flere studerende til esbjerg

”Det er begge to virkelig spændende veje at gå for Esbjerg. Mere liv i bymidten, fuld fart på både undergrundskultur og underholdning, hvor alle kan være med, dét vil være godt for byen. Jeg er overbevist om, at det vil skabe grobund for et endnu stærkere studiemiljø, uanset hvilken fremtid vi vælger for Esbjerg. Og i sidste ende betyde, at vi på sigt kan tiltrække flere studerende til byen".

- Erling Petersson, Leder af Education Esbjerg & medlem af branding processens styregruppe.