Esbjergs fremtid

POLITISKE FORSLAG FRA EDUCATION ESBJERG

Universiteterne skal have økonomiske incitamenter til regional aktivitet til både uddannelse og forskning.

UDDANNELSE

Forslag: En takst der reelt dækker

Det er nødvendigt, at taksten til universitetsuddannelserne på campusser uden for de store byer forhøjes med min. faktor 1,25.

FORSKNING

Forslag: Der skal oprettes en permanent fond, der kan søges midler i til at udflytte/åbne nye uddannelser

Den nuværende fond med midler til at udflytte uddannelser udløber i 2028. Denne bør være permanent, da der er betydelige udgifter ved at udbygge et nyt uddannelses- og forskningsmiljø lokalt.

Forslag: Flere forskningsmidler til regionale udbud – matching pulje

En statslig pulje skal matche den funding, som regionale aktører som fonde, virksomheder, regioner og kommuner tilbyder, når der oprettes forskning i tilknytning til nye regionale udstyrskrævende uddannelser som f.eks. ingeniøruddannelserne. I puljen skal der være en regionalfordeling af midlerne, så der sikres, at midlerne kommer alle regioner, der er underforsynede med uddannelser, til gode.

BAGGRUND:

Universiteterne har underskud på uddannelser uden for de større byer

I dag giver det underskud at have udbud af universitetsuddannelser uden for de største byer. Det er særligt uheldigt, da det er meget ulige fordelt, hvor meget aktivitet universiteterne har uden for de største byer, og dermed hvor meget den regionale aktivitet ”belaster” universiteternes økonomi. Den ringe finansiering betyder også, at universiteterne er meget tilbageholdne med at lægge nye aktiviteter uden for de større byer.

Når politikerne har truffet den vigtige beslutning, at der skal være flere uddannelser i hele landet, er det nødvendigt, at der følger penge med til denne opgave. Ellers er der stor fare for, at udflytningen ikke lykkes. Derfor skal der både justeres i tilskudsmodellen til uddannelserne og ydes dækkende tilskud til oprettelse af og drift af forskningsmiljøer i tilknytning til nye uddannelser. Forskningsmiljøer af høj kvalitet er essentielle for, at uddannelsesstederne ikke betragtes som andenrangs studiesteder. Tilstrækkelige midler skal sikre, at universiteterne ikke er tilbageholdne med at oprette aktivitet på regionale campusser.

FAKTA:

Takster, stordriftsfordele og behov for midler til forskning

I dag er de videregående uddannelser primært finansieret af taxametertilskud pr. studerende (STÅ) samt et grundtilskud og en mindre resultatbevilling. Dette bevillingssystem egner sig bedst til uddannelsessteder med stor aktivitet og stordriftsfordele.

Jurauddannelsen kan illustrere det. Universitetet i København optager 800 om året på jurabacheloruddannelsen og optager over 50 pct. af samtlige jurastuderende i Danmark. I Esbjerg vil der blive optaget 50. Uddannelsesbevillingen i København vil derfor blive 16 gange større i København, end den er i Esbjerg. De studerende skal nå samme faglige mål, og fagrækken er meget enslydende i hele landet. Alle fag på uddannelsen skal have kvalificerede undervisere, og de fastansatte undervisere skal i gennemsnit forske ca. 50 pct. af tiden ved siden af undervisningen. Derfor er den gennemsnitlige udgift pr. studerende meget højere i Esbjerg end i København.

Forliget om ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark”. forhøjer taksterne til uddannelser uden for de store byer med en faktor 1,07 fra 2027. Det kan slet ikke dække de højere omkostninger, der er til de mindre studiemiljøer uden for de største byer.

Etableringsomkostninger:

Der er derudover omkostninger ved at oprette en uddannelse et nyt sted. Der skal vedtages en ny studieordning, uddannelsen skal tilpasses til det nye sted, og der skal ansættes nye forskere, der kan være med til at opbygge et forskningsmiljø. Alt det skal ske, inden der kommer studerende på uddannelsen og indtægter fra taxametrene.

Forskningsbaserede uddannelser:

Universitetsuddannelser er forskningsbaserede uddannelser. Det betyder, at de fastansatte undervisere i gennemsnit skal bruge ca. 50 pct. af deres tid på forskning. Når der åbnes nye uddannelser i provinsen, skal der derfor også afsættes midler til deres forskning. Med et lavere antal studerende pr. fastansat underviser/forsker, vil de regionale campusser udløse en forholdsmæssig lille bevilling, da forskningstilskuddet består af en basisdel og en resultatudløst del, hvor bl.a. antallet af studerende vægter.

Udstyrstunge uddannelser:

Ved udstyrstunge uddannelser skal der investeres betydelige midler i nyt udstyr til uddannelse og forskning m.m. Til dette er der afsat i alt 805 mio. kr. frem til 2028 i aftalen om ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark”. Der er behov for, at denne finansiering fortsætter, samt at der tænkes i nye finansieringsmodeller, der kan finansiere åbning og drift af udstyrstunge uddannelser. Det kan være en kombination af staten, regioner, fonde, lokale virksomheder m.m.

Det er særligt vigtigt at sikre dækning for de reelle omkostninger ved at have uddannelser uden for de store byer, da det er meget ulige fordelt, hvor meget regional aktivitet universiteterne har i dag. Syddansk Universitet har ca. 20 pct. af aktiviteten uden for de største byer, Aarhus Universitet har ca. 2,5 pct., Aalborg Universitet har ca. 1,5 pct., mens Københavns Universitet og DTU har en mindre andel. CBS og IT-universitetet har slet ikke aktivitet uden for de store byer. Udflytning af uddannelser ændrer ikke væsentligt ved fordelingen.

Professionshøjskoler – men især erhvervsakademier - har også udfordringer med de mindre holdstørrelser i de mindre byer – og også på de små uddannelser i de mellemstore byer. Men den afgørende forskel er, at de fastansatte undervisere ikke har samme store forskningsforpligtigelse.