Jagten går ind på ambitiøse nyuddannede
Jagten går ind på ambitiøse nyuddannede
Esbjerg, d. 15. februar 2021
Education Esbjerg har taget initiativ til et nyskabende graduate program, som skal bidrage til at tiltrække højtuddannede til området. Programmet består af et tværgående samarbejde mellem en række af Esbjergs virksomheder, som sammen søger kandidater til opstart i september 2021.
TO ÅR, SEKS PLADSER, FIRE PROFILER
Co-Business Graduate Programmet er i luften og i denne første omgang ansættes seks graduates. Sammen har virksomhederne besluttet sig for at søge fire forskellige profiler. Fælles for dem alle, er at de skal have fokus på nytænkende opgaver, der kan sikre fremtidens løsninger:
- Civilingeniør profil med interesse for energi, stærkstrøm, maskinteknik, projektledelse eller lignende.
- Kommerciel/Management profil med interesse for forretningsudvikling, økonomi, digitalisering eller rådgivning og ledelse af organisationsprocesser.
- Finance profil med interesse for rådgivning, revision og virksomhedens økonomifunktion.
- Digital profil med interesse for digital udvikling og understøttelse af forretningen, projektarbejde med afsæt i agile metoder, og nye teknologier som cloud, block chain og AI/ML

Vi ser det som en spændende mulighed at være med i Co-Bu Graduate Programmet, fordi det giver os mulighed for at tiltrække flere ambitiøse nyuddannede talenter – ikke kun til os, men til hele Esbjerg".
I Sikkerhedsstyrelsen glæder de sig til samarbejdet med de andre Co-Bu virksomheder samt de 6 graduates:
”Sikkerhedsstyrelsen er en styrelse med fuld fart på – vi er ambitiøse, og vi arbejder målrettet for at skabe dynamiske rammer, så borgere og virksomheder træffer sikre valg. Vores arbejdsplads rummer mange faggrupper, og vi arbejder kontinuerligt med at udvikle vores kompetencer og digitalisere vores forretning. Vi ser det som en spændende mulighed at være med i Co-Bu Graduate Programmet, fordi det giver os mulighed for at tiltrække flere ambitiøse nyuddannede talenter – ikke kun til os, men til hele Esbjerg”, fortæller Rikke Dragsbæk Jacobsen, HR Partner i Sikkerhedsstyrelsen.
Som Sikkerhedsstyrelsens repræsentant i Co-Business Graduate Programmets styregruppe, der udover Rikke Dragsbæk Jacobsen, også består af repræsentanter fra hver af de andre Co-Bu virksomheder samt to repræsentanter fra Education Esbjerg, ved hun at deltagelsen i programmet kan bidrage til øget relationer på tværs: ”Vi ser særligt frem til at møde nogle spændende kandidater, der vil være med til at udfordre det kendte og bidrage til, at vi fortsat kan udvikle os. Vi glæder os også til at styrke vores relationer til de øvrige Co-Bu virksomheder. Vi tror på, at vi gennem et samarbejde på tværs af brancher og interesseområder kan gøre hinanden bedre.”, slutter Rikke Dragsbæk Jacobsen.
DEN BEDSTE START PÅ KARRIEREN
Programmet er unikt, fordi man ikke kun kommer rundt i forskellige afdelinger hos én virksomhed, men derimod kommer ud til tre forskellige virksomheder og får et indblik i de forskellige forretningsmodeller, brancher og virksomhedskulturer.
De seks Co-Bu Graduates vil komme til at opleve et program, som er skræddersyet personligt til hver enkelt. I løbet af de to år vil de komme til at arbejde på tværs af tre arbejdspladser, få en masse erhvervserfaring og benytte alt deres potentiale på forskellige vis, som samlet vil være med til at give et stort løft til udviklingen af den enkeltes faglige, sociale og personlige kompetencer.
MEGET MERE END BLOT ET GRADUATE PROGRAM
Co-Business Graduate Programmet er meget mere end de arbejdsmæssige erfaringer, som gøres hos den enkelte virksomhed. I programmet får Co-Bu Graduates et stærkt bånd til hinanden og samtidig et stort og bredt netværk ude hos virksomhederne. Samarbejdet på tværs af virksomhederne med Education Esbjerg som bindeled gør det muligt at tilbyde unikke kurser, mentorordninger, buddyordninger og et innovationsprojekt, som skal være med til at styrke kandidaterne fagligt såvel som personligt.
Det sociale er også vægtet højt i programmet, og udervejs vil der bl.a. være teambuilding dage, netværksmøder virksomhederne imellem og middagsaftaler.
Derudover skal det også være så nemt som muligt at finde sig til rette i Esbjerg, og derfor er der også planlagt et pre-boarding forløb. I dette forløb vil der i samarbejde med Esbjergs tilflytterservice blive afholdt arrangementer som Introdage for Co-Bu og Oplev Esbjerg samt hjulpet til med alt fra at finde det rigtige sted at bo til at hjælpe en eventuel partner til også at lande et drømmejob i området.
”Alt omkringværende et job spiller en mindst lige så stor rolle som jobbet i sig selv. Det skaber energi og overskud, hvis man kender byen og områdets muligheder, er tilpas i sit boligforhold, har et godt netværk og laver aktiviteter af den ene eller anden art i sin fritid. Det betyder noget. Jeg har set det mange gange og mærker det nu selv, hvor jeg er i gang med at flytte min egen familie fra Aarhus til Esbjerg-området. Vi vil give de kommende Graduates den bedste start på karrieren. Det får vi ved at have øje for hele pakken. Derfor er Co-Bu meget mere end blot et graduate program”.


”Som Esbjerg virksomhed med lokal forankring er vi optagede af at bidrage til at tiltrække dygtige unge mennesker til vores fine by. Telesikring er en familieejet organisation, som bygger på nære værdier og vi tror på, at det kan være attraktivt at søge som dimittend hos os. Der er højt til loftet og vi værdsætter initiativ. .
FAKTA BOKS
- Graduate Programmet hedder ”Co-Business Graduate Program. (Co-Bu)” og faciliteres af Education Esbjerg.
- Deltagende virksomheder: Blue Water Shipping, Deloitte, Semco Maritime, Sikkerhedsstyrelsen, Telesikring og Viking Life-Saving Equipment,
- Programmet løber over en 2-årig periode, hvor hver ansat roterer mellem tre arbejdspladser.
- Der er seks graduate stillinger. Ansøgningsfristen er den 4. marts 2021. Ansøgningen sendes via stillingsopslaget på Co-Bu.dk
- Der vil blive afholdt online Co-Bu Talks henholdsvis onsdag den 17. februar 2021 kl. 15-16 og tirsdag den 23. februar 2021 kl. 10-11. Tilmelding gøres via links, som kan findes i stillingsopslaget på Co-Bu.dk. På Co-Bu.dk kan man tilmelde sig og modtage mere information samt se præsentationsvideoer af hver virksomhed.
- 15 februar / 2021
- 08:00

Claus Sørensens Fond bidrager med 10 millioner kroner til Education Esbjerg
I foråret tilkendegav Claus Sørensens Fond at de gerne ville bidrage med 10 millioner kroner til Education Esbjerg – og derved til arbejdet med at løfte Esbjerg op i en ny liga som en mere attraktiv studie-by.

STATSMINISTEREN I ESBJERG – JURAUDDANNELSEN ER GODKENDT
Statsminister Mette Frederiksen kom i dag til SDU i Esbjerg med rigtig gode nyheder – Jurastudiet kommer til Esbjerg D. 1. september 2023.

Studerendes trivsel helt central i innovativt uddannelseskoncept fra Esbjerg
Banebrydende og helhedsorienteret. Sådan beskriver Education Esbjerg sit innovative uddannelseskoncept, E.1, der lanceres i dag. Konceptet vil øge trivslen blandt de studerende markant og dermed tage livtag med en af de største udfordringer i det danske uddannelsessystem.

Education Esbjerg bliver en selvstændig forening med mulighed for medlemskab
Siden starten i januar 2020 har Education Esbjerg været en del af Business Esbjerg, men fra 1. oktober 2022 bliver Education Esbjerg etableret som en selvstændig forening i egne lokaler og med mulighed for medlemskab blandt byens virksomheder, uddannelsesinstitutioner, omkringliggende kommuner og andre interesserede. Foreningen, der afholder 1. ordinære generalforsamling i marts 2023, udvider bestyrelsen med tre medlemmer: Rikke Vestergaard, Kommunaldirektør i Esbjerg Kommune, Steen Brødbæk, Direktør i Semco Maritime og Henrik Larsen, Rektor på Erhvervsakademi SydVest.

Graduate Program tiltrækker erhvervstalenter fra hele landet
Education Esbjerg har med et nytænkende Graduate program succes med at tiltrække både spændende og anderledes profiler, samtidig med at virksomhederne ser en gevinst i et tæt og forpligtende samarbejde om de færdiguddannede.

Bestyrelsesformand i Education Esbjerg er begejstret for regeringens udspil
Den nye regerings regeringsgrundlag og vision for en reform af uddannelsessystemet indeholder mange af de elementer Esbjerg og Education Esbjerg længe har efterspurgt.

Esbjerg har succes med at rekruttere færdiguddannede kandidater fra hele landet til nyt banebrydende graduate program
De seks første kandidater er klar til toårigt forløb, hvor de får erfaring og netværk i tre virksomheder.
Esbjerg er i stærk fremdrift som karriere- og studieby – byen er højdespringeren i Studentums kåring af de bedste studiebyer.

DEBATTEN OM UDFLYTNING AF UDDANNELSER ER KAPRET AF SKEPTIKERE FRA DE FIRE STORE UNIVERSITETSBYER
Debatten om decentralisering og udflytning af uddannelser uden for de store universitetsbyer har i den grad været præget af modstandernes synspunkter i medierne. Nu tager Esbjergs borgmester og Education Esbjergs formand til genmæle i denne kronik i Børsen, der gør status på situationen med Esbjergs briller.

Jubel i Esbjerg over nye uddannelser
Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund (M) har godkendt tre nye uddannelser, som skal ligge i Esbjerg med det formål at sikre fremdrift for bl.a. den grønne omstilling og SKATs fremtid. De godkendte uddannelser er diplomingeniøruddannelsen i bæredygtig energiteknik, der udbydes gennem Aalborg Universitet, kandidatuddannelsen i idræt og sundhed, der udbydes gennem Syddansk Universitet, samt professionsbacheloren i skat, der udbydes på UC SYD.

ESBJERGS VIRKSOMHEDER VIL REKRUTTERE ARBEJDSKRAFT FRA HELE LANDET I ET NYT AMBITIØST GRADUATE PROGRAM
Education Esbjerg har indgået et nyt og tværgående samarbejde med flere af Esbjergs virksomheder om at sikre kvalificeret arbejdskraft til byen. Det skal ske gennem et graduate program, hvor nyuddannede i løbet af to år kommer til at arbejde på tværs af tre virksomheder.