Artikel

Godt at uddannelsesaftalen er landet – men der er stadig behov for flere uddannelser i Esbjerg

March 24, 2022
I Esbjerg er der glæde over aftalen om flere og bedre uddannelser i hele Danmark. Med aftalen vender regeringen og forligspartierne nu udviklingen, så der bliver flere videregående uddannelser uden for de store byer.

I Esbjerg er der glæde over aftalen om flere og bedre uddannelser i hele Danmark. Med aftalen vender regeringen og forligspartierne nu udviklingen, så der bliver flere videregående uddannelser uden for de store byer.

“I Education Esbjerg har vi ventet spændt på, at Christiansborgpolitikkerne gav hinanden håndslag på aftalen om flere uddannelser i hele landet. Nu er den her. Med aftalen er det cementeret, at ud over medicinuddannelsen åbner jura-uddannelsen også i Esbjerg. Uddannelserne Vej og Trafik og Idræt og sundhed er på listen over uddannelser, der er ambition om at flytte ud”, siger Henrik Uhd Christensen, bestyrelsesformand i Education Esbjerg og CEO i VIKING Life-Saving Equipment A/S.

Flere videregående uddannelser er meget vigtige for, at virksomhederne i Esbjerg og Sydvestjylland ikke skal mangle arbejdskraft.

“Det er vigtigt at suget mod, at uddannelserne flytter til de større byer, nu er vendt. Uden flere videregående uddannelser i Sydvestjylland er de unge tvunget til at flytte væk for at tage en videregående uddannelse. Som konsekvens har vi i virksomhederne udfordringer med at rekruttere højtkvalificeret arbejdskraft”, siger Henrik Uhd Christensen, bestyrelsesformand i Education Esbjerg og CEO i VIKING Life-Saving Equipment A/S.

Jurauddannelse i Esbjerg

Der er ros til, at aftalen giver bedre økonomiske vilkår til uddannelser uden for de største byer, og at parterne fandt flere midler i den sidste forhandlingsrunde Men aftalen kompenserer desværre slet ikke  tilstrækkeligt for merudgifterne. For det er dyrere at drive uddannelser uden for de store byer, og det er meget dyrt at åbne uddannelser et nyt sted.

“Højere takster til uddannelser uden for de største byer og decentrale tilskud er gode nyheder.  For i Esbjerg har vi ikke de kæmpestore hold på uddannelserne, som i København. Derfor er det dyrere for os at drive uddannelse end i de store byer. Det er aftalen med til at rette op på. Men aftalen kompenserer slet ikke tilstrækkeligt for den store udskrivning, det er at åbne nye uddannelser lokalt. De få midler til udflytning er en barriere for at åbne uddannelser lokalt og få dem til at lykkes”, siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg.

En anden torn i aftalen er, at det ikke som oprindeligt aftalt er 10 pct. af universitetspladserne, der flytter ud. Faktisk er det under 5%, der udflyttes. Det vil Esbjerg gøre noget ved. Derfor er samarbejde med universiteterne om at åbne flere uddannelser lokalt intensiveret.

“Planen på universitetsområdet flytter ikke i tilstrækkeligt omfang uddannelser ud. Den efterlader stadig Esbjerg med et udækket kompetence- og uddannelsesbehov, f.eks. inden for IT, psykologi og uddannelser til den grønne omstilling. Det gør vi noget ved. I Esbjerg intensiverer vi derfor dialogen med universiteterne om at åbne nye uddannelser udviklet i tæt samspil mellem universiteterne og det lokale erhvervsliv”, siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg.

“Planen på universitetsområdet flytter ikke i tilstrækkeligt omfang uddannelser ud. Den efterlader stadig Esbjerg med et udækket kompetence- og uddannelsesbehov, f.eks. inden for IT, psykologi og uddannelser til den grønne omstilling. Det gør vi noget ved. I Esbjerg intensiverer vi derfor dialogen med universiteterne om at åbne nye uddannelser udviklet i tæt samspil mellem universiteterne og det lokale erhvervsliv”, siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg.

Seneste nyheder og pressedækning

Pressemeddelelse

April 16, 2024

Ny formand og tre nye bestyrelsesmedlemmer i Education Esbjerg bestyrelse

På Education Esbjergs generalforsamling, der blev afholdt 15. april 2024, blev der valgt tre nye virksomhedsrepræsentanter ind i bestyrelsen. På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev Advokat og Partner Peter Kirk Larsen valgt som ny bestyrelsesformand.

Pressemeddelelse

March 19, 2024

Blandede bolcher i kvote 2-ansøgertallet til Esbjerg

I fredags udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 2, hvor studerende kan blive optaget på baggrund af en samlet vurdering af deres kvalifikationer. Sammenlignet med 2023 er der i år et lille fald på 6 pct. i antallet af førsteprioritetsansøgere til de videregående uddannelser i Esbjerg.

Artikel

February 7, 2024

Når man lytter, sker der noget magisk 

Hvordan bygger vi en digital platform, som både studerende, virksomheder og uddannelsesinstitutioner finder brugbar? Læs med i indlægget og bliv klogere på, hvad der sker, når man lytter.

Mindeord

January 17, 2024

Mindeord til bestyrelsesformand Henrik Uhd Christensen

Det er med stor sorg, at vi i morges modtog beskeden om Henriks bortgang. Som formand for Education Esbjerg var han et fyrtårn, der lyste Esbjerg op. Henrik kæmpede for Esbjerg som en innovativ og attraktiv studie by ved at trække flere uddannelser og studerende til byen.