ESBJERG RYKKER IND SOM TOP 5 STUDIEBY
ESBJERG RYKKER IND SOM TOP 5 STUDIEBY
I 2020 var Esbjerg nr 16 i undersøgelsen af årets studiebyer, i 2021 rykkede Esbjerg 9 pladser frem og blev nr 7, og nu her i 2022 er Esbjerg rykket op på en femteplads som årets studieby.
Det står klart efter, at søgetjenesten Studentum i går offentliggjorde sin årlige ranking af studiebyer i Danmark. Studentum har godt 300.000 brugere, fortrinsvis unge mennesker der er studerende eller på jagt efter en uddannelse, og den årlige ranking af studiebyer er baseret på blandt andet kvantitative og kvalitative undersøgelser.
Vigtige parametre er f.eks. andre byernes omdømme, fagligheden og kvaliteten af studiemiljøerne, karrieremulighederne, bylivet, kultur-, sports- og fritidstilbud samt mulighederne for attraktive og billige boliger.
Esbjerg har i forhold til de foregående år især rykket sig positivt på parametre som omdømme, faglighed og studiemiljøer samt mulighederne for kultur-, sports- og fritidstilbud.
Den aktuelle placering glæder derfor også Erling Petersson, som fra januar 2020 til midten af april 2022 har været direktør i Education Esbjerg, der med en række konkrete initiativer arbejder på at skabe en mere attraktiv studieby.

Erling Petersson, tidligere direktør af Education Esbjerg.
”Esbjerg rykker frem i feltet, fordi vi nu får uddannelser, som de unge går efter, f.eks. medicin og jura, og fordi vi er blevet meget mere synlige i medierne og bedre til at fortælle de gode historier”, udtaler Erling Petersson, der også fremhæver Ungdomsfonden og Study in Esbjergs indsats for at gøre byen mere spændende at være ung i samt den branding proces, som byen er involveret i.
Også den nye direktør i Education Esbjerg Lone Saaby glæder sig over resultatet.
”Det har været ét af Education Esbjergs mål at blive top 5 studieby, og det er nået på få år. Det viser, at man med en dedikeret indsats og få midler kan komme langt. Tiden er nu moden til, at vi skal tage de næste større skridt for at tiltrække mange flere dygtige studerende til området, til gavn for byens borgere og erhvervsliv. Målet er at få op til 7500 nye studerende til byen. Forude venter en masse nye tiltag, der for alvor skal give Esbjerg kant og sætte byen på dagsordenen – også udenfor det syddanske område”, udtaler Lone Saaby.

Lone Saaby, ny direktør i Education Esbjerg.
Du kan læse mere om undersøgelsen på www.studentum.dk/aarets-studieby/
Yderligere kommentarer kan hentes ved:
Erling Petersson, tidligere direktør i Education Esbjerg: e-mail: ep@educationesbjerg.com / mobil 22 25 37 38
Lone Saaby, Direktør Education Esbjerg: e-mail: lsa@educationesbjerg.com / mobil: 41 26 17 48
- 22 april / 2022
- 07:52

DEBATTEN OM UDFLYTNING AF UDDANNELSER ER KAPRET AF SKEPTIKERE FRA DE FIRE STORE UNIVERSITETSBYER
Debatten om decentralisering og udflytning af uddannelser uden for de store universitetsbyer har i den grad været præget af modstandernes synspunkter i medierne. Nu tager Esbjergs borgmester og Education Esbjergs formand til genmæle i denne kronik i Børsen, der gør status på situationen med Esbjergs briller.

Esbjerg har succes med at rekruttere færdiguddannede kandidater fra hele landet til nyt banebrydende graduate program
De seks første kandidater er klar til toårigt forløb, hvor de får erfaring og netværk i tre virksomheder.
Esbjerg er i stærk fremdrift som karriere- og studieby – byen er højdespringeren i Studentums kåring af de bedste studiebyer.

ESBJERGS VIRKSOMHEDER VIL REKRUTTERE ARBEJDSKRAFT FRA HELE LANDET I ET NYT AMBITIØST GRADUATE PROGRAM
Education Esbjerg har indgået et nyt og tværgående samarbejde med flere af Esbjergs virksomheder om at sikre kvalificeret arbejdskraft til byen. Det skal ske gennem et graduate program, hvor nyuddannede i løbet af to år kommer til at arbejde på tværs af tre virksomheder.

Graduate Program tiltrækker erhvervstalenter fra hele landet
Education Esbjerg har med et nytænkende Graduate program succes med at tiltrække både spændende og anderledes profiler, samtidig med at virksomhederne ser en gevinst i et tæt og forpligtende samarbejde om de færdiguddannede.

Jagten går ind på ambitiøse nyuddannede
Education Esbjerg har taget initiativ til et nyskabende graduate program, som skal bidrage til at tiltrække højtuddannede til området. Programmet består af et tværgående samarbejde mellem en række af Esbjergs virksomheder, som sammen søger kandidater til opstart i september 2021.

STATSMINISTEREN I ESBJERG – JURAUDDANNELSEN ER GODKENDT
Statsminister Mette Frederiksen kom i dag til SDU i Esbjerg med rigtig gode nyheder – Jurastudiet kommer til Esbjerg D. 1. september 2023.

Her er Education Esbjergs kommende direktør – Lone Saaby er tiltrukket af byens nye handlekraft.
Education Esbjerg har ansat Lone Saaby som ny direktør. Hun har de seneste seks år været direktør for Sikkerhedsstyrelsen med 200 medarbejdere og base i Esbjerg.