Erlings Afskedshilsen – “AT REJSE ER AT LEVE”
Erlings Afskedshilsen – “AT REJSE ER AT LEVE”
“At rejse er at leve”.
Sådan skrev H.C Andersen, da han bumlede gennem Europa i en hestevogn i 1840’erne.
De sidste godt 2 år som leder af Education Esbjerg har for mig også været en spændende og oplevelsesrig rejse, selvfølgelig anderledes end hos H.C. Andersen.
Vi startede i Education Esbjerg i januar 2020 uden helt at vide, hvor rejsen skulle føre os hen, eller hvor lang tid den skulle vare. Fra starten var vi 2 med i Sekretariatet, siden steg flere på, og i dag er vi en halv snes, alle forskellige personligheder, men med det til fælles, at det er ildsjæle, der i den grad brænder for sagen og både sammen og hver for sig påtager sig ansvar og lederskab. Samtidig er Camilla, Line, Anne Sofie, Caroline, Peter, Sarah, Sofus, Nina og Stine fulde af humor, hjælpsomhed og højt humør.
Vi har på de godt 2 år nået mange stationer og milepæle og har sat en række aftryk og spor, der alle skal være med til at gøre Esbjerg til en mere attraktiv uddannelsesby.Der har været modvind og bump på vejen (som H.C.A. også mærkede det), men først og fremmest har det været fantastisk at stå for initiativer, der er med til at flytte Esbjerg.
Nu stiger jeg af rejsen og er fremover kun med på mindre ture. Det har været et privilegium at være med og ikke mindst fantastisk at møde og mærke ansatte, bestyrelsesmedlemmer og samarbejdspartnere, der dedikeret arbejder for at forløse Esbjergs potentialer og skabe en ny fortælling om byen.
Tusind tak for samarbejdet de sidste 2 år og held og lykke på den videre rejse. Og tag godt imod den nye rejseleder, Lone Saaby.

“Nu stiger jeg af rejsen og er fremover kun med på mindre ture”, udtaler Erling Petersson. – Foto: Education Esbjerg

“Det har været fantastisk at stå for initiativer, der er med til at flytte Esbjerg”, udtaler Erling Petersson.
– Foto: Education Esbjerg

Education Esbjerg samlet til en sidste frokost med Erling Petersson – Foto: Education Esbjerg

Education Esbjerg samlet til en sidste frokost med Erling Petersson – Foto: Education Esbjerg

Education Esbjerg samlet til en sidste frokost med Erling Petersson – Foto: Education Esbjerg

Erling Petersson med sine gaver – Foto: Education Esbjerg
- 12 april / 2022
- 22:54

En aften fyldt med inputs fra de unge: “Esbjerg har mega meget at byde på”.
Torsdag d. 17.6.2021 samlede Education Esbjerg sit Unge Advisory Board til workshop om udvikling af Education Esbjergs initiativ ”Student in Business – (SIBU)”, på den nye Café Hey Okay.

MENNESKER MØDES OG ET UDVIKLENDE SAMARBEJDE OPSTÅR – KICK OFF PÅ EDUCATION ESBJERGS ANDET MENTORFORLØB
I samarbejde med Study in Esbjerg havde Education Esbjerg inviteret gymnasielever, der er i studiepraktik på byens videregående uddannelser til et fælles socialt arrangement på Esbjerg Street Food for at gøre dem klogere på studielivet i området. Langt størsteparten af deltagerne kom fra andre kommuner end Esbjerg og næsten 75 pct. af de unge kunne efter eventet se sig selv som studerende i byen.

AFGANGSELEVER OPLEVER ESBJERGS STUDIELIV GENNEM NYT INITIATIV
Education Esbjerg har sat et nyt initiativ i søen: “Oplev Esbjergs Studieliv”. Initiativet er i første omgang et pilotprojekt, der skal vise Esbjergs studieliv og uddannelsesmuligheder frem for afgangselever i Ribe, Varde og Esbjerg. Det består af flere events som uddannelsesspeed-date, Esbjergs Største Fredagsbar og Kongekampen.

Graduate Program tiltrækker erhvervstalenter fra hele landet
Education Esbjerg har med et nytænkende Graduate program succes med at tiltrække både spændende og anderledes profiler, samtidig med at virksomhederne ser en gevinst i et tæt og forpligtende samarbejde om de færdiguddannede.

De første seks graduates indtager Esbjerg!
Fredag d. 2. juli arrangerede Education Esbjerg kickoff af Co-Business Graduate programmet med hammerslag, teambuilding, alternativ byvandring mm. Formålet var at de seks kandidater skulle lære hinanden og byen at kende inden de skal starte i hver deres virksomhed.

Palle er klar på at være mentor igen i næste forløb
I Student In Business (SIBU), et initiativ af Education Esbjerg, er det første mentorforløb i fuld gang.
I denne artikel kan du læse, hvad programmet giver mentor Palle Lau Nordtorp at være med, og hvorfor han er klar på endnu en omgang.

Stærke ansøgertal til kommende uddannelse – en fantastisk tillidserklæring
I 2022 vil de første kandidatstuderende i medicin på Sydvestjysk Sygehus melde deres ankomst. Nye tal viser en stærk opbakning, og fremtiden for den kommende lægeuddannelse ser derfor ekstraordinært lys ud.

Netværk på tværs: “Vi skal gøre verden større og løfte hinanden”
Education Esbjergs “Student in Business Mentorprogram” kunne torsdag d. 10. juni endelig samle alle mentor-mentee par til Midtvejsworkshop.
Det var første gang, at flere af parrene mødte hinanden fysisk, og eftermiddagen bestod blandt andet af oplæg fra HjermindLINK v. Christian Hjermind og fra Anett Egsgaard, Adm. Direktør v. Telesikring.

Som mentor er jeg blevet bekræftet i mit karrierevalg
I Student In Business (SIBU), et initiativ af Education Esbjerg, er det første mentorforløb i fuld gang.
I denne artikel kan du læse om Henrik Rathschau Sørensen, som er mentor fra Deloitte i Esbjerg.

Sommertemperaturen hos KUUF
Education Esbjerg har været forbi Esbjerg Kulturelle Ungdomsfond (KUUF) for at tage sommertemperaturen.